It-didaktik

Ligesom alt anden undervisning må undervisningsforløb, hvor der inddrages it-værktøjer, tilrettelægges og afvikles igennem en række aktiviteter, hvis indhold og arbejdsform tager højde for elevernes forudsætninger, understøtter forløbets mål og muliggør evaluering af forløbets værdi.

Men forløb med it har også nogle særlige didaktiske fokuspunkter, som underviseren bør overveje i forbindelse med udvikling, afvikling og evaluering af forløbet.

Indhold

Formål og mål

Formål og mål

Hvad skal forløbet føre til – og hvorfor?

Det bør naturligvis overvejes, hvorfor forløbet overhovedet skal gennemføres – det er grundlæggende overvejelser om, hvad værdien af forløbet bør være.

Overvej, hvilken forbindelse til fagets eller uddannelsens overordnet formål, forløbet har. Disse overvejelser kan handle om selve motivationen for at gennemføre forløbet.
Overvej, hvorfor du inddrager de digitale teknologier og værktøjer i forløbet, som du gør.
Overvej læringsmålene for forløbet, dvs. hvad skal eleverne lære af at gennemføre de enkelte undervisningsaktiviteter og forløbet som helhed. Det skal overvejes for at kunne give eleverne vejledning og feedback i forløbet.
Overvej desuden også undervisningsmålene, dvs. de kendetegn, eleverne vil kende undervisningen på, f.eks. engagerende og motiverende eksempler, aktive arbejdsformer osv.

Eksempler på formål

Eksempler på formål kunne være:

At danne og uddanne eleverne til at kunne deltage konstruktivt og medskabende som kritiske og kreative borgere i et digitaliseret samfund.
At skabe variation i undervisningen ved inddragelse af digitale værktøjer.
At understøtte en problembaseret og praksisnær undervisning, hvor eleverne udvikler og afprøver egne digitale produkter.
At give mulighed for undervisningsdifferentiering ved at anvende use-modify-create tilgangen, hvor kompleksitetsgraden stiger ved hvert trin og elever alt afhængigt af fagligt niveau når og opfylder trinnene på mere eller mindre tilfredsstillende vis.

Eksempler til læringsmål

Læringsmålene afhænger af det faglige indhold. I Blooms taksonomi beskrives læringsmålene vha. handleverber:

Eleven er i stand til at...

Kendskab: genkende, gengive, referere ...
Forståelse: forklare, redegøre for, give eksempler på, ...
Anvendelse: demonstrere, udføre, løse, afprøve, behandle, ...
Analyse: nedbryde, afdække, undersøge, ...
Syntese: se sammenhænge, kombinere, skabe, designe, ...
Vurdering: diskutere, bedømme, kritisere, perspektivere, ...

Eksempler på undervisningsmål

Eksempler på læringsmål kunne være:

Undervisningens formidling er klar og passende for målgruppen.
Underviseren giver feedback til eleverne på deres læring i forhold til læringsmålene.
Undervisningen er varieret med en vekslen mellem korte underviseroplæg, praksisarbejde og refleksionsøvelser.
Undervisningen er differentieret og tager højde for elevernes forskellige faglige niveauer.
Undervisningen indeholder kreative og innovative processer.
Undervisningen tager udgangspunkt i målgrupperelevante og praktiske eksempler for at motivere og lette læringen af det teoretiske stof.

Forudsætninger

Hvad kan og ved vi i forvejen?

Forudsætningerne for at gennemføre forløbet succesfuldt bør overvejes – det er først og fremmest overvejelser om, hvad elever og underviser ved og kan allerede, før forløbet skal gennemføres.

Overvej fx om eleverne har tilstrækkelige it-tekniske færdigheder eller en forudgående faglig viden at trække på. Måske er det forskelligt fra elev til elev - husk dette, når der skal sammensættes grupper, så eksisterende viden og færdigheder spredes ud blandt eleverne.
Overvej også, om det er nødvendigt, at underviseren bruger tid på at sætte sig ind i forløbets digitale teknologier og værktøjer forinden.

Aktiviteter

Hvad skal der ske og hvornår – og hvorfor?

Den rette progression gennem forløbet bør overvejes grundigt – det er et spørgsmål om at reflektere over og beslutte, hvad eleverne skal gøre for at blive i stand til at opfylde læringsmålene.

Overvej, hvilke aktiviteter der skal iværksættes af elever og/eller underviser, så forløbets mål opfyldes.
Overvej f.eks., om forløbet kun har én vej, eller om der kan flere være steder at starte og slutte forløbet, måske kan visse aktiviteter gentages og andre aktiviteter kan tilføjes, alt efter elevernes behov og motivation.

Eksempler på aktiviteter

Eksempler på aktiviteter kunne være:

Elevaktiviteter: Individuelt arbejde, gruppearbejde, præsentation, refleksionsøvelse, klassediskussion mm.
Underviseraktiviteter: Oplæg, opgaveretning, facilitering, vejledning, feedback mm.

Arbejdsform

Hvordan skal eleverne arbejde?

Det er helt centralt at overveje forløbets pædagogiske tilgange og arbejdsformer – det handler helt grundlæggende om, hvordan eleverne arbejder med det faglige stof.

Overvej, hvorvidt forskellige aktiviteter skal kendetegnes af arbejdsformer, hvor enten elever eller underviser er styrende, og hvorvidt elever arbejder individuelt eller i grupper.
Overvej også, om de valgte materialer og it-værktøjer understøtter arbejdsformerne.

Eksempler på arbejdsformer

Praksisnær problem- eller projektbaseret undervisning

Et forløb, der tager udgangspunkt i praksisære cases, eksempler, problemer eller projekter, kan virke engagerende og motiverende på eleverne samt gøre forløbet meningsfuldt og relevant, fordi eleverne kan se sammenhængen til deres fremtidige erhvervsarbejde.

Learning-by-doing og eksempler

Gennemarbejdelse af konkrete eksempler, øvelsesopgaver mm. er en meget anvendt måde at lære digitale teknologier og værktøjer på.

Underviseren må iværksætte en række delaktiviteter med eksempler, øvelsesopgaver osv., der med en klar progression (f.eks. stigende sværhedsgrad og kompleksitet) både giver eleverne forudsætninger til at gennemføre de enkelte delaktiviteter samt guider dem igennem processen.

Use-modify-create

I use-modify-create-tilgangen bruger eleven først et færdigudviklet digitalt produkt og prøver at gennemskue produktets virkemåde, herunder f.eks. sammenhængen mellem input og output. Derefter kigger eleven "under kølerhjelmen" og prøver at forstå og sidenhen modificere det digitale produkt (f.eks. koden bag produktet). Til sidst skulle eleven så være i stand til selv at udvikle sit eget digitale projekt (f.eks. kode sit eget program).

Evaluering

Hvordan samles der op undervejs og til sidst?

Før forløbet afvikles bør evalueringsopgaven overvejes – det handler om at vælge et fokus og forberede arbejdet, f.eks. ved at lave synlige kriterier for opfyldelse af de forskellige læringsmål.

Overvej hvilke mål, der er mest væsentlige at få fulgt op på – og hvorfor.
Overvej, hvem der følger op (underviseren eller eleverne selv) og hvordan, f.eks. i form af produkt-præsentationer, klassedialoger eller tests.

Eksempler på evaluering

Underviseren kan konstatere og vurdere elevens læringsudbytte i henhold til læringsmålene igennem:

Kommunikation: Underviseren lytter og spørger ind til elevens viden. Eleven kan f.eks. kommunikere sin viden mundtligt og/eller skrifteligt igennem fremlæggelse, dialog på klassen, samtale med underviser, multiple choice test mm.
Demonstration: Underviseren observerer direkte elevens viden og færdigheder i praksis. Eleven kan f.eks. anvende og demonstrere sin viden og færdigheder i praksis igennem opgaveregning, skriveøvelse, laboratorieforsøg, værkstedsarbejde mm.
Produktion: Underviseren analyserer og bedømmer de produkter, som eleven skaber. Det kunne f.eks. være afleveringsopgaver, skriftelige fremstillinger, plaketter/plancher, lyd- og videooptagelser, digitale produkter mm.

Underviseren kan konstatere og vurdere kvaliteten af undervisningen i forhold til undervisningsmålene gennem:

Selvevaluering: Underviseren evaluerer selv undervisningens kvalitet i forhold til undervisningsmålene, f.eks. igennem undervisningsobservation, logbog eller tjeklister.
Elevevaluering: Underviseren spørger eleverne om deres oplevelse af undervisningens kvalitet, f.eks. gennem dialog på klassen, en spørgeskemaundersøgelse mm.

Google Sites

Report abuse